Ulovlig jagt er aldrig i orden

 In Artikler

Nu ser vi igen hvordan personer i dette land ikke respekterer de fredninger, som er lavet for at beskytte vores truede dyrearter. Denne gang er det en landskendt havørn, som har måtte lade livet, fordi en eller anden mener at det er fuldt berettiget at bryde loven af hensyn til egoistiske hensyn. I et land som Danmark, er der altså ingen undskyldninger for at skyde dyr der er i vejen. Ingen går sultne i seng, fordi nogle vilde dyr koster os nogle kroner. Så hvorfor bliver personer ved med at bryde loven, når det kommer til naturen og vores vilde dyr.? Desværre får man det indtryk at det er socialt accepteret i nogle kredse at foretage disse handlinger, når nu det forekommer så tit. Hvor udbredt er der næppe nogen der ved, men det foregår nok desværre oftere end vi tror.

Desværre bliver det næppe bedre, når man oplever politikere der udtrykker forståelse for når man skyder en ulv ulovligt. For det er jo lovgivningens skyld, når det ikke er nemmere at skyde truede ulve, som flere politikere udtrykte efter ulven var blevet skudt ved Ulfborg. Når så vores gamle udenrigsminister Uffe Ellemann-Jensen for åben skærm opfordrer til at ulve skal skydes og graves ned, så er opbakningen til ulovlig jagt på fredede dyr, så åbenlys som noget. Hvis ikke vores politikere kan holde deres afsky for naturen for sig selv, hvordan skal andre med samme tilbøjeligheder så gøre det.?

Heldigvis er det dejligt at se hvor mange der tager afstand for dette og ikke mindst blandt jægere er der flere der åbenlyst har vist deres afsky med hensyn til den dræbte havørn. Så det er håb forude, selvom der er langt igen. Jo flere der bakker op og støtter op om tiltag for at værne om vores fælles natur, har aldrig været vigtigere. Foreningen Ulvetid vil selvfølgelig arbejde for en større forståelse for ikke bare ulven, men også andre arter der ifølge nogen er i vejen. Så hvis du er samme holdning og syntes naturen er for alle arter der naturligt hører til er foreningen Ulvetid et godt sted at støtte. Som foreningen og evig støtte for ulven, tager vi selvfølgelig stor afstand for al ulovlig jagt på fredede dyr, uanset om det er ulv, havørn, hasselmus osv.

Foreningen ulvetid.

Recent Posts