Politianmeldelsen

 In Nyheder

Redaktionschef Jesper Markussen fra Holstebro Dagblad har i en artikel under overskriften ”Spild af politiets ressourcer” Rettet en voldsom kritik af Foreningen Ulvetids politianmeldelse af Storålam.

 

Jesper Markussen er ikke den eneste der fremfører kritik af vores politianmeldelse af Jørgen Blazejewicz ”for ulveangreb på en pony”. Ligesom mange spørger hvordan Jørgen Blazejewich skulle vide at ulven angreb ponyer, da det ikke er sket før i Danmark.

 

Den direkte årsag til politianmeldelsen er, at den pony, som vi nu ved er dræbt af en ulv, var nummer 5 pony i rækken af døde ponyer på den samme mark, vel at bemærke over en længere periode. To af de fem ponyer er efterfølgende fundet som skeletter på marken. Naturstyrelsens vildtkonsulent konstaterede at kadaveret af en tredje havde ligget i over en uge.

Jørgen Blazejewicz udtaler selv at alle de daglige tilsyn med ponyer er foretaget. Det burde efter vores mening have afstedkommet ponyerne var fjernet fra arealet allerede efter den første pony døde.

 

Når man sætter små ponyer ud på en mark, som er uden hegn på en længere strækning, i et ulveområde, og den første pony forsvinder, er det yderst kritisabelt at der ikke gøres en reel indsats for at finde den.

Jørgen Blazejewicz lægger ikke skjul på at han er vidende om at folden ikke er ”ulvesikker”. Under de forhold burde en forsvunden pony få alle ”alarmklokker til at ringe”. Det er meget unormalt at en ponyejer ikke gør sit yderste for at finde en manglende pony.

Når nummer to pony forsvinder, kan det ikke forsvares at en eftersøgning af ponyerne ikke iværksættes. Det kommer faktisk så vidt at en tredje pony ”forsvinder”.

Hertil kommer en pony der går rundt med gamle skader, der er så grelle at ejeren finder det nødvendigt at skyde den lige inden vildtkonsulenten fra Naturstyrelsen ankommer for at tage prøver på den femte pony, der som den eneste af de 5, efterfølgende er konstateret dræbt af en ulv.

Var der gjort en reel indsats for at finde de første ponyer, kunne det have indikeret, der var et akut behov for at bringe de øvrige ponyer i sikkerhed.

På den baggrund er det vores påstand, at de daglige tilsyn med ponyerne ikke er foretaget i tilstrækkeligt omfang, eller ikke har medført en reaktion, som kan forsvares, i forhold til kravet om tilsyn med heste og ponyer. Det har medført ponyerne ikke er behandlet forsvarligt i henhold til Dyreværnslovens §1, som siger ” Dyr er levende væsener og skal behandles forsvarligt og beskyttes bedst muligt mod smerte, lidelse, angst, varigt men og væsentlig ulempe”.

 

Vi er enige i at debatten omkring husdyr og ulve, ideelt set burde føres ved dialog og til dels gennem medierne.

Dialog i ulvedebatten er for længst blevet særdeles vanskelig. Det, til trods, har vi to gange skriftligt henvendt os til Storålam, vedrørende de aktuelle forhold ved hegnet omkring den omtalte fold. Første gang d. 12. august og anden gang d. 9. september.

 

Medierne er meget svære at ”råbe op”. Eksempelvis har det været stort set umuligt at komme igennem med det forhold at marken med det ”ulveafvisende hegn” mangler hegn på en strækning af 150-200 meter. Marken er alene afgrænset af en meget lille å på det stykke af folden. Ulve vil passere en sådan å, uden overhovedet at ænse den.

Med andre ord, er de dyr der går på folden helt uden beskyttelse mod ulve og andre rovdyr.

Ulven er gentagende gange blevet udråbt som synderen når den jager husdyr. I april måned tog ulven 26 højdrægtige får på den selv samme fold. Disse får blev, sammen med ca. 50 andre, sat ud på folden få dage efter det var kommet til offentlighedens kendskab at der var et revirhævdende ulvepar i området. Denne hændelse fik mediedækning i overmål. Det kom aldrig frem at fårene på marken reelt var uden beskyttelse idet de nævnte 150-200 meter af folden ikke har noget hegn og står helt åben for rovdyr

 

På baggrund af ovenstående forhold fandt vi det nødvendigt at politianmelde Storålam.

 

Ole Pedersen

Næstformand

Foreningen Ulvetid

 

Recent Posts