Tilbage i februar måned fik Ulvetid en henvendelse fra Sacha Lucassen, Master in Animal Law, om vi ville gæsteforelæse i forbindelse med et treugers sommerkursus i Animal Law ved Århus Universitet.

Sommerkurset havde studerende fra flere forskellige lande rundt om i verden. I år havde kurset fokus på ulven.

Gæsteforelæsningen skulle handle om vores forening, Ulvetid, samt fakta om ulven, ulveadfærd, samt problematikken i den polariserede debat.

Vi takkede naturligvis ja tak.

Forelæsningen blev afholdt d. 16. juli. På grund af Covid19 foregik det som online kursus via Zoom. Det virkede fint men lidt ærgerligt, da det jo er væsentligt bedre at have kontakt med kursisterne, sådan face to face.

Der var 1 time og 15 minutter til rådighed, inklusiv spørgsmål, så det var vældig presset, vi nåede dog det væsentligste. Desværre måtte vi udelade nogle spændende cases.

Vores præsentation gik rigtig godt, der kom mange spændende spørgsmål, som viste kursisterne var meget interesserede. Vi kom lidt omkring, startende med en præsentation af ulvetid samt vores arbejde i European Alliance for Wolf Conservation. Derefter fortalte vi om ulvens udseende sammenlignet med nogle hunderacer, ulve adfærd, hvor vi benyttede lejligheden til at fortælle om nogle af ulvens ”sympatiske” sider, så de fik et mere nuanceret billede af ulven. Vi kom omkring ulvens adfærd i forhold til mennesker, huse og biler, problematikken med husdyr, beskyttelse af ulven, herunder Artikel 12 og 16 i Habitatdirektivet, om der er plads til ulven i Danmark og hvorfor vi mener ulven skal være i Danmark.

Alt i alt en spændende oplevelse, og bedst af alt var både Sacha og kursister meget tilfredse med vores præsentation. Vi blev spurgt om vi ville komme igen til næste år, hvilket vi takkede ja til i håbet om det bliver ”on site” til næste år

What do you want to do ?

New mail