Første bestyrelsesmøde i Ulvetid er afholdt

Lørdag den 16. juni afholdt Ulvetids bestyrelse sit første bestyrelsesmøde på Momhøje Naturcenter ved Kibæk syd for Herning. Al begyndelse er svær – det gælder også, når man skal starte en ny forening. Derfor har vi også haft lidt vanskeligheder her i begyndelsen, både teknisk og organisatorisk. Vi beklager naturligvis den forvirring og de eventuelle udfordringer, dette har påført vores medlemmer.

Men ovenpå et godt og konstruktivt bestyrelsesmøde er vi fortrøstningsfulde og klar til vores vigtigste opgave, nemlig arbejdet for ulven og naturligvis også for vores medlemmer.

Således har vi allerede en række konkrete tiltag undervejs. Blandt andet vil vi sende et åbent brev til Jacob Ellemann Jensen om ”problemulve” problematikken, med en opfordring til, at også den nye forvaltningsplan følger EU’s habitatdirektiv, vi vil etablere nogle fordele til vores betalende medlem i foreningen i form af tæt indflydelse på bestyrelsesarbejdet i et lukket forum kun for medlemmer, gratis entré til fremtidige arrangementer og et nyhedsbrev hvert kvartal, og en officiel Facebook-side, hvor alle kan følge med i vores arbejde, som allerede er i luften.

Vi har også arrangementer mv. i støbeskeen, men dette ligger dog stadig lidt ude i fremtiden, og nærmere information herom vil følge, når nogle af disse begynder at falde på plads.

Nu er det ulven, det gælder!

 

Hvor farlig er ulven for mennesker?