d. 22. juni 2018

Åbent brev til Miljø- og Fødevareminister Jacob Ellemann-Jensen

 

Vi i foreningen Ulvetid henvender os til dig, da du netop har valgt at justere på definitionen for, hvornår en ulv kan betegnes som en problemulv.

Der findes to forskellige definitioner på problemulve. Den ene vedrører ulve, der mister deres såkaldte naturlige skyhed for mennesker, og den anden vedrører ulve, der gentagne gange angriber husdyr.

Hvad angår menneskers frygt for ulven, skal denne naturligvis tages alvorligt. Da vi er enige om, at ulven skal være i Danmark, nu hvor den er kommet, er spørgsmålet, hvad vi gør for at komme frygten til livs. Den direkte årsag til folks frygt er, at ulven gennem tiden har haft et dårligt rygte, som skyldes mange ting, det vil blive for omfattende at komme ind på her. Siden, ulven kom til Danmark, har medier og politikere nærmest stået på nakken af hinanden for at skræmme folk fra vid og sans.   

Man har i ringe grad haft fokus på de objektive og faktuelle forhold vedrørende ulvens mulige farlighed, men i stedet ophøjet folks individuelle og subjektive angst til en slags sandhed, der siger, at ulve generelt er farlige, upåagtet at dette er usandt.

Ifølge den nye definition, du har udfærdiget, skal det være tilladt at skyde en ulv hvis den tre gange kommer nærmere end 50 meter fra menneskelig beboelse. Dette må formodes at bygge på en antagelse, om at ulve, der løber forbi et hus, har til hensigt angribe mennesker. Det er en helt forkert slutning. Det faktisk helt naturligt for en ulv at færdes tæt på bebyggelse og har intet med såkaldt problemadfærd at gøre.

Ulven er ikke bange for bygninger, den forstår ikke hvad disse objekter er, men ser dem blot som genstande i landskabet. Det er alene en menneskelig fejlfortolkning, at ulven skulle udgøre en fare for mennesker, når den måtte finde det nødvendigt på sin vej at løbe forbi bygninger. Således er det helt forfejlet at fokusere på ulvens færden ved boliger, i forhold til at indkredse hvad en problemulv er.

Ulven vil i vort kulturlandskab altid kunne komme tæt forbi boliger og bygninger helt uden fare for mennesker.

Hvis man på trods af disse fakta alligevel ønsker at forfølge denne tanke, hvordan skal det da bevises, at det er den samme ulv, der gentagne gange passerer den samme bygning? Dette kan ikke lade sig gøre, med mindre man har mærket alle ulve med f.eks. GPS-sendere.  Og hvem skal afgøre, om det er 70, 60 eller 50 meter?  Den lokale beboer, som måske har en forudindtaget negativ holdning til ulve? Denne del af forslaget er særdeles svagt og ikke til at administrere på en seriøs måde.

Vi er som udgangspunkt enige i, at det er uacceptabelt, at husdyr kan blive udsat for rovdyrangreb. Når det er sagt, mener vi ikke, at det er ulven, der er problemet, men indhegningerne. Det skal huskes, at hunde, ræve og nu også guldsjakaler udgør et problem, som ikke løses ved at regulere ulve. I det samlede billede står ulven ikke for hovedparten af de indberettede ”ulveangreb” – efterfølgende undersøgelser med DNA-spor mv., viser, at hunde, guldsjakaler og ræve står for langt den største del af angreb mod husdyr.

Der er til dato ikke angrebet et eneste får, som gik bag et funktionsdygtigt ulvesikret hegn i Danmark. Med andre ord er de angreb, der har fundet sted, enten sket i forbindelse med utilstrækkelig hegning eller defekt ulvesikret hegn.

Ifølge Habitatdirektivets Artikel 16, som omhandler muligheden for regulering af fredede arter, herunder ulven, kan en regulering kun foretages, hvis der ikke findes nogen anden brugbar løsning.

Efter vores mening vil det være en overtrædelse af bestemmelsen i Artikel 16 at regulere ulve i forbindelse med angreb på husdyr, når der findes andre brugbare løsninger i form af ulvesikrede hegn og vogterhunde m.m.

Ministeren vil sikkert møde argumentet om at hegnene ikke virker… De virker i Tyskland, og de virker ligeledes i Danmark, hvor ulve eller andre rovdyr til dato ikke har forceret et velfungerende rovdyrssikret hegn.

I Danmark findes der fåreholdere, der har haft problemer med angreb fra rovdyr, herunder ulv. Disse fremhæves ofte og gentagne gange, men ingen af disse har i dag tilstrækkeligt fungerende sikrede hegn. Det er med skam at se, at det er på baggrund af disse eksempler, at ministeren nu ønsker at lempe mulighederne for at regulere de få ulve, vi har i Danmark. Det burde være lige til at fokusere på det, der virker, og ikke at give næring til det modsatte, således som vi nu ser ministeren lægge op til. Vi må igen fremhæve, at det ikke er ulven, der er problemet, men manglende vilje til at bruge effektive afværgeforanstaltninger i form af ulvesikrede hegn, evt. i kombination med vogterhunde eller øvrige afværgeforanstaltninger.

I den nye definition står det anført, at hvis et hegn gentagne gange har været forsøgt ulvesikret efter Miljøstyrelsens anvisninger, men f.eks. væltes af eksempelvis krondyr, vil det fremadrettet være muligt at definere ulven som ”problemulv” og bede om tilladelse til bortskydning, hvis der kan påvises, at et individ har angrebet mere end én gang. Vi mener ganske enkelt ikke, at det er rimeligt at holde ulven ansvarlig, fordi fåreavlerne har et problem med andet vildt, eller med at topografien i et givent område gør det svært at lave en velfungerende ulvesikring. Det er efter vores mening i øvrigt en overtrædelse af Habitatdirektivet. Der findes anordninger, som via en sms kan advare fåreavleren om et defekt hegn. Med andre ord er fåreavleren pligtig til at udbedre skaderne på hegnet omgående. Som det er i dag, udbedres skaderne ikke omgående, og det er en invitation til ulve og andre rovdyr.

Det er vores forventning, at en eventuel tilladelse til regulering af ulv i henhold til en ny forvaltningsplan kun vil blive givet, hvis der ikke findes nogen anden brugbar løsning, som foreskrevet i Habitatdirektivets Artikel 16.

I forlængelse af vores perspektivering af de udfordringer der reelt findes, går vi ud fra, at du som minister med ansvar for området, vil arbejde for en forvaltningsplan, der er i overensstemmelse med Artikel 16, således at Danmark er på linje med EU lovgivningen.

I virkeligheden har den eksisterende forvaltningsplan alle de redskaber og anvisninger, der skal til for at løse de kendte udfordringer. Således er der intet sagligt belæg for ville ændre en velfungerende forvaltningsplan!

Vi ser med spænding frem til den samlede tekst i den nye forvaltningsplan. Skulle den mod forventning ikke leve op til Habitatdirektivets forskrifter, vil vi uden tøven informere relevante EU instanser om de danske mangler på området.

Enslydende brev er sendt til EU ordførerne i Folketinget, samt til de danske EU-parlamentarikere, og udvalgte dele af pressen.

Foreningen Ulvetid vil indskærpe adressaterne for denne henvendelse at arbejde for at sikre en overholdelse af de forpligtigelser, Danmark er underlagt via sit medlemskab af EU. Foreningen Ulvetid vil være at finde i den fremtidige debat om ulvens vilkår i Danmark, og vi deltager altid gerne i konstruktive dialoger for at finde løsninger der bygger på fakta og evidens.

 

Med Venlig hilsen

Ulvetid

Louise Hansen, Pandrup

Jens Lykkebo, Hillerød

Dorte Feddersen, Tønder

Sunita Schäfer, Brande

Esther Holzendorff, Holstebro

Edith Birk Mortensen. Thyborøn

Annette Kyneb, Risskov

Ole Pedersen, Kr. Hyllinge